Deltagere: Michael, Mie, Charlotte, Denis, Lene
Afbud: Renata
Dagsorden
1. Aktivitetshus rengøring og betaling
2. Dokumentmapper i mødelokale
3. Ændring i bestyrelsen
4.. Brandveje og P-pladser
5. Ringvejsskrænten
6. Dokumentation om boligstatus ved indflytning
7. Gennemgang af haveændringer
8. Evt.
1. Aktivitetshus rengøring og betaling
Der er sat reglement op i aktivitetshuset, så der ikke kommer misforståelser vedr. rengøring, brug og aflevering. Huset lejes via ejendomskontoret.
2. Dokumentmapper i mødelokale
Dokumenter fra de sidste 25 år er blevet sorteret og markuleret/brændt, så der nu ikke står en masse dokumenter i aktivitetshuset. Dette sikrer at der ikke mistes følsomme informationer ved et evt. indbrud, og det er en klar forskønnelse af rummet
3. Ændring i bestyrelsen
Helle Devald er udtrådt af bestyrelsen. Mie overgår fra suppleant til bestyrelsesmedlem.
4. Brandveje og P-pladser
Vi har fået udleveret brandvejsoversigt og regler, så vi kan sikre at vores stier og grønne områder er lovlige. Blandt andet da vi har været i tvivl om lovligheden af hegnsopsættelse enkelte steder.
I forhold til at få anlagt flere P-pladser, er det også vigtigt at vide hvor vi må bruge plads.,
I lokalplanen, skulle der have været anlagt 1,3 p-plads pr. bolig, og vi har 0,6
5. Ringvejsskrænten
Enkelte væltede træer langs ring4 blev ikke fjernet ved den store rydning. Egon har tilbudt at skære dem løs, så vi kan få dem trukket væk fra de andre raske træer.
6. Dokumentation af boligstatus ved indflytning
Vi skal finde ud af hvordan vi kan få vedlagt en boligstatus ved indflytning, så der ikke bliver tvivl ved fraflytning. f.eks. fotodokumentation udover beskrivelsen.
7. Gennemgang af haveændringer
Michael og Lene går en runde og får et overblik over ændringer 22.4.2023
8. evt.
Vi havde besøg af en beboer i dag vedrørende nyt køkken. Vi har skrevet til KAB for at høre om der kan laves en ny runde med modernisering over huslejen (over 10 år)
Næste bestyrelsesmøde er d. 13. april kl. 19 i aktivitetshuset.
mvh. bestyrelsen Hyldemosen
Beklager den sene udsendelse. Der har været sygdom i min familie, så jeg glemte alt om Hyldemosen.
Referat best.møde 16.01.2023
Deltagere: Michael, Mie, Renata, Helle, Charlotte, Henrik, Denis, Lene
Afbud:
Dagsorden
1. Aktivitetshus rengøring og betaling
2. Dokumentmapper i mødelokale
3. Kredsmøde vedr. grøn omstilling
4. Væltede træer
5. Status på opgaveliste. Herunder ødelagt lampe
6. Ny facebook gruppe
7. Godkendelse af haveændringer
8. Blomsterkasser
9. Deltagelse på bestyrelsesmøder
10. Sociale arrangementer
11. evt.
1. Aktivitetshus rengøring og betaling
Aktivitetshuset efterlades desværre stadig møgbeskidt af nogle af beboerne.
I fremtiden skal huset lejes på ejd.kontoret, men nøglen returneres til en fra bestyrelsen.
Herefter sørger bestyrelsen for at checke at rengøring er foretaget, og hvis alt er ok, skal ejd.kontoret betale depositum tilbage, og ellers bortfalder det.
Vi vil til næste afdelingsmøde foreslå et højere depositum, så det kan dække rengøring.
Samtidig vil lejeren ikke få lov at leje det igen.
Vi skal have lavet en seddel der sættes op i køkkenet hvor reglerne står, og dette vil også stå nævnt på hjemmesiden.
2. Dokumentmapper i mødelokale
Sortemosens bestyrelse skal afhente deres dokumenter inden vi rydder.
Lene aftaler en dag med Sortemosen, hvor de kan afhente deres dokumenter,, og resten markulerer bestyrelsen i marts.
3. Kredsmøde vedr. grøn omstilling
Mie deltager fra os
4. Væltede træer
Der ligger en del væltede træer som ikke blev medtaget efter fældningen på skrænten mod ring4. De skader ikke, men ser heller ikke specielt pæne ud. Beboere er velkomne til at kontakte bestyrelsen hvis der er interesse, så vi kan udpege hvilke det drejer sig om.
5. Status på opgaveliste
Status på opgaveliste. Herunder Ødelagt lampe
Der skal lægges fliser foran skraldeskur, og belægning er vildt glat, så der skal laves noget
andet.
Det går stadig fremad med opgavelisten. Check om der er kommet gang i det nye opgavesystem hos servicefunktionærer.
oprydning i cykelskure skal snart ske. Hvem står for det? Er det ejd.kontoret?
6. Ny facebook gruppe
Seddel skal lægges i beboernes postkasser, med en reklame for gruppen, samt en opfordring til at melde sig til frivillige opgaver og nabohjælp.
7. Godkendelse af haveændringer
Michael og Lene går en runde i haverne når lyset og foråret kommer. Vi noterer alle ændringer der er lavet, og får samstemt det med KAB, så vi er sikre på at alt der skal godkendes er blevet det.
8. Blomsterkasser
Hækmosen flytter kasserne. Hvornår vides ikke.
9. Deltagelse på bestyrelsesmøder
stadig ingen beboere der har behov for at komme i starten af møderne
10. Sociale arrangementer
Hvis nogle af beboerne har lyst til at deltage i fastelavn, holder Føtex den vildeste dag i parkeringskælderen. Det er gratis, og der er både fastelavnsboller og tøndeslagning, men husk udklædning. OG CHECK AT DET IKKE ER AFLYST INDEN I TAGER DEROVER.
Øvrige arrangementer kommer der mere om senere på året.
11. Fjernelse af beplantning opad husmure. Ejd.kontoret skal sende brev ud til beboere og følge op på det bliver gjort.
Efeuen der blev fjernet på gavlen udfor nr 63, var så høj at vi ikke kunne få fjernet det øverste. Det vil ikke skade bygningen mere, men ser grimt ud. Ejd.kontoret må selv fjerne det sidste hvis det skal væk.
12. evt.
Vi vil have besøg af en brandinspektør (eller anden) der kan fortælle om vi har lov at sætte hegn foran visse huse, hvor der muligvis er for lidt plads til brandbiler, hvis der tages mere plads.
Vi vil lave en velkomstbesked til de nye beboere, og f.eks. lave en lille rundvisning af lokaler mv.
Næste bestyrelsesmøde er d. 14. februar kl. 19 i aktivitetshuset.
mvh. bestyrelsen Hyldemosen
Deltagere: Michael, Mie, Renata, Helle, Charlotte, Lene
Afbud: Henrik, Denis
Dagsorden
1. Sø
2. Containerplads
3. Nedgravet affald
4. Status på træfældning
5. Status på opgaveliste
6. Ny facebook gruppe
7. Godkendelse af haveændringer
8. evt.
1. Sø
HOFOR har jobbet med at få renset søen (mod Shell-tanken). De er gået så småt i gang, men vil i starten af 2023 gå i gang med den store rensning og fjernelse af mange tons slam (ca. 1 meter i bunden af søen).
2. Containerplads
Containerpladsen bliver endelig renoveret. Der er arbejde i gang med at måle op og planlægge det sidste, men til februar skulle gården gerne begynde at se fin ud.
Containergården vil blive udvidet, så der er mere plads.
3. Nedgravet affald
KAB kommer ud med en mand der vil kigge på mulighed for nedgravet affaldsløsning. Dette sker i februar. Hvis vi ender med at få nedgravet løsning, vil vi stadig beholde vores glas/papir/metal containere, mens dem fra affaldsskurene til restaffald, pap og madrester, nedlægges og nedgraves i stedet. Der vil komme mere når vi ved mere.
4. Status på træfældning
Efter flere års hårdt arbejde, er vi endelig kommet igennem med vores træbeskæringer og fældninger.
Buskads og træer er blevet fjernet på skråningen mod Ring4. Det vil afhjælpe væltede træer her i vinter, og forhåbentlig fremover. Der vil i fremtiden blive holdt mere øje med træerne, så det ikke ender så galt igen. Til dem der bekymrer sig om lyden fra Ring4 og den tyndere træbestand, kan vi hilse og sige, at når bladene kommer tilbage, og buskadset vokser op igen, så bliver der både mere tillukket og mere stille.
Der har været spørgsmål til, hvorfor de 2 birketræer mod containergården fældes. De fældes fordi de står for tæt på huset. Beslutningen blev taget i samarbejde med en trækyndig og ved en markvandring med KAB tidligere på året.
Udover skrænten ved ring4, er der blevet fældet enkelte træer der stod for tæt på husene, eller var i færd med at ødelægge tage på enten skure eller vores huse. Heriblandt et æbletræ.
Vi har fået fjernet en efeu opad nr. 63, og det kan nu ses hvor meget efeu ødelægger mur og træværk, så derfor skal den slags beplantning selvfølgelig fjernes selvom den ser pæn ud.
5. Status på opgaveliste
Opgavelistens 50 punkter blev gennemgået. Træfældning er næsten ved at være færdig. Fredag fældes de sidste par træer og alt træ og rod fjernes.
Mange opgaver vedrørende de grønne områder er færdige, men vi har stadig nogle hængepartier vi skal følge op på. Det tager meget af vores tid, så det bliver rart at få det afsluttet.
Ca halvdelen af skurene i området er blevet malet, så der er stadig plads til forbedring. De sidste 47 skure håber vi bliver malet af beboerne til foråret.
For de beboere der skal fjerne beplantning i deres haver, vil der komme en seddel i postkassen. Ligeledes er der enkelte lamper der skal have fjernet beplantning. Også for dette kommer der en seddel i postkassen.
Godkendelser af haveændringer er også på opgavelisten, men tages op under punkt 7.
6. Ny facebook gruppe ”Hyldemosen Nabo til nabo”
Facebook gruppen er nu oppe og køre, og forhåbentlig får vi mange af jer som medlemmer. Det er en gruppe der kun er for Hyldemosen, til brug for nabohjælp af forskellig slags. Indtil videre er der ikke så meget indhold, men det kommer efterhånden som der dukker noget op der kan passe til en hjælp-hinanden-gruppe.
7. Godkendelse af haveændringer
Vi er i gang med en struktureret gennemgang af alle ændringer der er lavet i haver.
Når vi modtager nogle nye ansøgningsskemaer fra KAB, vil vi gå en runde og få lavet en liste over samtlige ændringer samt status på godkendelser, så vi kan gå styr på hvilke beboere der skal få søgt om godkendelse. Dette vil I høre nærmere om når vi starter.
8. Evt
Der kom ingen beboere i den første halve time, men der er nye chancer til næste år, hvis I har noget på hjerte.
Næste bestyrelsemøde er d. 16.januar kl. 19 i aktivitetshuset.
mvh. bestyrelsen Hyldemosen
Deltagere: Denis, Michael, Mie, Renata, Lene
Afbud: Helle, Charlotte, Henrik
Dagsorden
1. mødedatoer
2. varmeudvalg
3. grønt udvalg
4. status på vores opgaveliste
99. evt
1. mødedatoer
Datoer for bestyrelsesmøder er fastlagt, og som en ny ting, bliver den første halve time
kl. 19.00-19.30 åben for beboere der vil tale med bestyrelsen om godt eller skidt.
Efter 19.30 starter det egentlige bestyrelsesmøde, og så er døren lukket
Der er møder disse dage:’
onsdag 12. oktober
torsdag 24. november
december holder vi juleferie
mandag 16.. januar
tirsdag 14. februar
onsdag 15. marts
torsdag 13. april
mandag 15. maj
og så er det sommerferie
2. varmeudvalg
Henrik er tovholder for et nyt udvalg, der kigger på alternativer til Gas. Han har blandt andet kigget en del på varmepumper for at se om der kunne findes en mulighed her.
Henrik vil tale med Maria fra Hækmosen, om hendes undersøgelser, da hun allerede deltager
i en gruppe vedrørende fjernvarme og andre alternativer (også på vegne af Hyldemosen).
Mere om arbejdet i denne gruppe vil komme når der er nyt.
3. grønt udvalg
Renata og Charlotte er blevet grønt udvalg, og tager sig af alt det grønne på hele vores område, for at se hvad der skal/kan gøres for at forskønne vores bebyggelse, og hvad der skal gøres for at træer holdes i en stand (både højde og drøjde) der gør, at sikkerheden er god, at der ikke sker skade på bygninger mv.
Som en speciel opgave, har vi strækningen langs Ring4 som er meget kritisk, da der allerede sidste år begyndte at vælte træer. Renata og Charlotte vil indhente tilbud.
Også her vil der komme nyt meget snart.
4. status på vores opgaveliste
Vi talte om status på vores opgaveliste som indeholder både opgaver for beboere og vores
ejendomskontor. Der er stadig mange punkter der mangler færdiggørelse, men heldigvis
også en del der er klaret. Blandt andet er næsten alle vores skure nu blevet malet af os selv,
og det er bare så dejligt. Det vil klæde vores regnskab.
Mie har gjort et godt stykke arbejde med både skure og skraldedør, og givet gode råd.
De skure der endnu ikke er malet, må vente til foråret, da det er blevet for vådt nu.
99. evt
Der er enkelte beboere der har efterspurgt et papir-referat, og de må meget gerne skrive til vores bestyrelsespostkasse bestyrelsen@hyldemosen.dk, så skal vi sørge for at der kommer et referat i postkassen. Ellers lægges referatet kun på vores hjemmeside, blandt andet for at spare papir. Her ligger alle referater fra alle møder. Hyldemosen.dk
Dette referat bliver uddelt til alle denne ene gang.
mvh. bestyrelsen Hyldemosen