Referat af afdelingsbestyrelsesmøde tirsdag den 19/9 2017

Til stede; Marlene, Angelina, Jens og Gitte
Referent: Gitte

Referat:

Der konstitueres medlemmer:
Marlene – formand, Angelina og Jens – medlemmer og Gitte og Lisbeth – suppleanter

Vi planlægger nye mødedatoer:
12/10, 6/11, 4/12, 18/1, 7/2 og 5/3 Ved møderne i november og februar inviteres Allan fra ejendomskontoret.
Vi beslutter at alle beboerhenvendelser først vil blive taget op ved først kommende møde, og behandlet der. Vi bestræber os på at svare inden for 1-2 uger eller hurtigst muligt. Man må altså ikke forvente svar før der er møde i bestyrelsen.

Bestyrelsen gennemgår tryghedsrapport fra ejendomskontoret, der er lavet af Hyldemosens ejendomskontor i samarbejde med en ingeniør. Denne rapport er lavet på baggrund af den udvidede pakke vi har tilkøbt hos KAB, der giver ret til gennemgang og syn af foreningen.
Denne rapport giver overblik over eventuelle fejl og mangler, der skal tages hånd om og budgetteres ud fra.
For at finde en afslutning på emnet omkring tyverisikringen af vores boliger der blev godkendt ved sidste generalforsamling, sætter vi Jens, der er en af forslagsstillerne, til at få ejendommens forsikringsselskab til at komme ud og besigtige prøveboligen, for at høre om det opsatte er noget de kan godkende. Er det det, fortsætter vi med projektet, og hvis ikke tager vi stilling til hvad vi gør derfra.

Vi behandler indkomne beboerhenvendelser og uddelegerer nye arbejdsopgaver til forskellige udvalg.
Heriblandt et planteudvalg og evt. et køkkenudvalg.
Netop køkkensituationen skal først godkendes af organisationsbestyrelsen, og herefter behandler vi alle informationer ved næste møde og indkalder til ekstraordinært generalforsamling hvis det godkendes.

Vi vender forslaget fra generalforsamlingen vedrørende leje af festlokalet. Vi bliver enige om, at gå videre med det nye indkomne forslag, om at sætte huslejen yderligere op, og så udleje lokalet for en hel weekend. Vi beslutter at sammensætte ordlyd ved næste møde, sådan at vi kan have det klart til det forestående ekstraordinære møde.
Angelina og Marlene fortæller om et foredrag de har været til hos LLO, med en masse information om regler for byggeri af almennyttige boliger.
Vi aftaler at mødes i festlokalet på søndag for at sætte labels op på hylderne og tælle alt op og lave optællingslister, der skal gives med ved udlejning af lokalet, sådan at lejerne af lokalet tager ansvar for lokalet og dens inventar ved modtagelse og aflevering af dette.

Referat af afdelingsbestyrelsesmøde onsdag den 7/6 2017

Referat:

Tilstede: Marlene, Angelina, Lisbeth og Gitte

Vi har behandlet og svaret på indkomne beboerhenvendelser.

Marlene og Angelina har været til repræsentantskabsmøde og har der godkendt budgettet.

Marlene har talt med en beboer der gerne vil arrangere et kombineret loppemarked og sommerfest i August måned.
Denne beboer vil selv oprette et festudvalg.

Gitte har talt med en beboer der er uddannet maler, som har tilbudt at male festlokalet i nr. 46
Denne beboer aftaler selv med henholdsvis ejendomskontoret hvornår det passer bedst.

Vi aftaler at mødes i festlokalet og finde ud af hvad der mangles og skal købes ind af service.

Vi følger op på et par spørgsmål til ejendomskontoret. Bla. Vedr. lamper i gangen i festlokalet, og flytning af bænk fra midtergård til plads ved nr 89 samt nedtagelse af rådne havemøbler.

Referat af afdelingsbestyrelsesmøde torsdag den 4/5 2017

Referat:

Til stede: Marlene, Angelina og Gitte

Til mødet valgte vi, at behandle og færdiggøre havevandringen fra den 24. april.

Vi udformede et fælles brev til alle beboer, der oplyste om basale regler om vedligehold af egne haver, og herefter tilføjelser til de haver der havde anmærkninger fra bestyrelse og ejendomskontor, om ting der skulle laves i henhold til allerede gældende havereglement.

Herefter gennemgik vi kort de sidste ting der skulle færdiggøres i forbindelse med festlokalet.

Vi gennemgik et par punkter vi ønskede at gennemgå med revisionen til næste regnskabsmøde, samt emner til næste bestyrelsesmøde den 6 maj.

Referat af afdelingsbestyrelsesmøde tirsdag den 4/4 2017

Til stede: Marlene og Gitte

Vi godkender referat fra sidste møde.

Mødet kortes af pga. svagt fremmøde.
Bestyrelsen har modtaget regnskabet, som vi aftaler at gennemgå individuelt inden næste møde, hvor vi vil gennemgå det i fællesskab inde møde med revisor.

Vi aftaler at lægge sidste hånd på indkøb til festlokale, da vi lige skal beslutte hvilke borde vi vælger.
Lamper er indkøbt og sættes op af ejendomskontoret.
Vi taler om, at finde en dag og tælle alt inventar op og påføre det en liste, som hver lejer af festlokalet, skal bruge til optælling ved aflevering af denne.
Alt der konstateres mangel ved optælling, vil vi sørge for bliver indkøbt, så festlokalet igen står udlejningsklar.

Havevandring vil som planlagt, foregå ultimo april.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen