Referat afdelingsbestyrelsen 13.4.2023

Deltagere: Michael, Mie, Charlotte, Denis, Lene, Renata

Dagsorden

1. Opfølning fra sidst

2. Kommunikation udenfor bestyrelsen

3. Forbered fælles havedag

4. Kommende markvandring 11.5. kl. 16

5. Evt.

1. Opfølgning fra sidst

a. fungerer udlejning af aktivitetshuset via ejd.kontor, og følges husorden som blev

opsat i huset

Det fungerer fint og huset ser pænt og ryddeligt ud.

 

b. ekstra p-pladser.

Det skal op på et afdelingsmøde til afstemning, og senere godkendes af kommune mv.

c. evt. ulovlige hegnsopsættelser.

Michael og Lene checker det på havevandring

d. har vi en dato for rydning af de sidste stammer på ringvejsskrænten, så vi kan mødes og hjælpe

sidst i april/start maj mødes Mie og Egon.

e. er der talt med ejd.kontoret om boligstatus/fotodokumentation ved indflytning

Nej, Lene tager fat i ejendomskontoret

f. Havevandring

Michael og Lenes havevandring er først d. 29, så her er ingen status endnu

g. Modernisering af køkkener over huslejen

Der er skrevet på hjemmesiden, hvordan man forholder sig

 

h. ulovlig parkering

Michael printer nogle klagesedler ud, så vi kan sende ind igen. Det er desværre

ikke stoppet med ulovlige parkeringer

2. Kommunikation udenfor bestyrelsen

Da der har været forvirring omkring de informationer der kommer fra bestyrelsen, er det vigtigt at de personer der har ansvar for området, også er dem der informerer andre.

Er der tvivl om ansvarsområdet, så henvis til Lene

Og … selvfølgelig skal vi altid huske at hvad der fortælles til os af privat karakter er underlagt tavshedspligt.

Al skriftlig kommunikation med drift eller ejendomskontor tager Lene sig af, da det letter arbejdet i den anden ende

grønne områder – Renata og Charlotte

gasfyr – Henrik

alt andet – henvis til Lene

3. Forbered fælles havedag

Der er fælles havedag d. 24.6.2023 kl. 10.00 Mødested i bunden af P-pladsen mod ring4

Vi skaffer maling og pensler, så dem der mangler at male skure eller hegn kan få det gjort.

Vi sørger for drikkevarer til de aktive

Vi indkøber nogle sommerfuglebuske der kan plantes rundt omkring

Beboere der har svært ved at klare noget havearbejde, kan møde op og høre om der er en frivillig nabo

Der kan være beboere der har beplantning opad mure der skal fjernes.

Blandt andet er der et område mod Hækmosen vil beboerne i den ende gerne lave pænt

Vi mødes og lægger en slagplan

4. Kommende markvandring 11.5.

Vi gennemgår vores grønne udeståender, og kigger samtidig på råddent træ ved gasmålere m.v.

Renata og Charlotte deltager sammen med Drift og Ejd.kontor.

5. Evt.

Der er stadig problemer med larm fra det store festhus. Hvad får lejerne udleveret i forhold til regler ? Spørg ejd.kontoret. Dette gælder på interne og eksterne lejere.

Der må IKKE festes udenfor, eller spilles høj musik med åbne vinduer

Hvad kan vi gøre for at få styr på det.

Der er flere gennemgangssteder mellem husene der er lukket til af haver. Vi undersøger om det er beboerne selv der har indraget området, eller det er en tidligere godkendelse. Det tages op på markvandring samt noteres på havevandringen også.

Der skal gøres noget ved flisegangen mellem festhuset og aktivitetshuset. Der har dannet sig en fure mellem fliserne efter en fliserække blev fjernet for en del år siden. Der skal findes en løsning. Vi taler med Ejendomskontoret om at få det lavet. Grønt udvalg tager snakkes med ejd.kontoret.

Vi har fået mange nye beboere, og har besluttet at vi vil lave en velkomstmappe, så både dem der er flyttet ind, og de kommende beboere kan føle sig velkomne. Henrik og Lene finder på noget.

Næste bestyrelsesmøde er d. 15. maj kl. 19 i aktivitetshuset.

mvh. bestyrelsen Hyldemosen

Referat af bestyrelsesmøde d. 15.3.2023

Deltagere: Michael, Mie, Charlotte, Denis, Lene

Afbud: Renata

Dagsorden

1. Aktivitetshus rengøring og betaling

2. Dokumentmapper i mødelokale

3. Ændring i bestyrelsen

4.. Brandveje og P-pladser

5. Ringvejsskrænten

6. Dokumentation om boligstatus ved indflytning

7. Gennemgang af haveændringer

8. Evt.

1. Aktivitetshus rengøring og betaling

Der er sat reglement op i aktivitetshuset, så der ikke kommer misforståelser vedr. rengøring, brug og aflevering. Huset lejes via ejendomskontoret.

2. Dokumentmapper i mødelokale

Dokumenter fra de sidste 25 år er blevet sorteret og markuleret/brændt, så der nu ikke står en masse dokumenter i aktivitetshuset. Dette sikrer at der ikke mistes følsomme informationer ved et evt. indbrud, og det er en klar forskønnelse af rummet

3. Ændring i bestyrelsen

Helle Devald er udtrådt af bestyrelsen. Mie overgår fra suppleant til bestyrelsesmedlem.  

4. Brandveje og P-pladser

Vi har fået udleveret brandvejsoversigt og regler, så vi kan sikre at vores stier og grønne områder er lovlige. Blandt andet da vi har været i tvivl om lovligheden af hegnsopsættelse enkelte steder.

I forhold til at få anlagt flere P-pladser, er det også vigtigt at vide hvor vi må bruge plads.,

I lokalplanen, skulle der have været anlagt 1,3 p-plads pr. bolig, og vi har 0,6

5. Ringvejsskrænten

Enkelte væltede træer langs ring4 blev ikke fjernet ved den store rydning. Egon har tilbudt at skære dem løs, så vi kan få dem trukket væk fra de andre raske træer.

6. Dokumentation af boligstatus ved indflytning

Vi skal finde ud af hvordan vi kan få vedlagt en boligstatus ved indflytning, så der ikke bliver tvivl ved fraflytning. f.eks. fotodokumentation udover beskrivelsen.

7. Gennemgang af haveændringer

Michael og Lene går en runde og får et overblik over ændringer 22.4.2023

8. evt.

Vi havde besøg af en beboer i dag vedrørende nyt køkken. Vi har skrevet til KAB for at høre om der kan laves en ny runde med modernisering over huslejen (over 10 år)

Næste bestyrelsesmøde er d. 13. april kl. 19 i aktivitetshuset.

mvh. bestyrelsen Hyldemosen

Referat af bestyrelsesmøde d. 16.1.2023

Beklager den sene udsendelse.   Der har været sygdom i min familie, så jeg glemte alt om Hyldemosen.

Referat best.møde 16.01.2023

Deltagere: Michael, Mie, Renata, Helle, Charlotte, Henrik, Denis, Lene

Afbud:

Dagsorden

1. Aktivitetshus rengøring og betaling

2. Dokumentmapper i mødelokale

3. Kredsmøde vedr. grøn omstilling

4. Væltede træer

5. Status på opgaveliste. Herunder ødelagt lampe

6. Ny facebook gruppe

7. Godkendelse af haveændringer

8. Blomsterkasser

9. Deltagelse på bestyrelsesmøder

10. Sociale arrangementer

11. evt.

1. Aktivitetshus rengøring og betaling

Aktivitetshuset efterlades desværre stadig møgbeskidt af nogle af beboerne.

I fremtiden skal huset lejes på ejd.kontoret, men nøglen returneres til en fra bestyrelsen.

Herefter sørger bestyrelsen for at checke at rengøring er foretaget, og hvis alt er ok, skal ejd.kontoret betale depositum tilbage, og ellers bortfalder det.

Vi vil til næste afdelingsmøde foreslå et højere depositum, så det kan dække rengøring.

Samtidig vil lejeren ikke få lov at leje det igen.

Vi skal have lavet en seddel der sættes op i køkkenet hvor reglerne står, og dette vil også stå nævnt på hjemmesiden.

2. Dokumentmapper i mødelokale

Sortemosens bestyrelse skal afhente deres dokumenter inden vi rydder.

Lene aftaler en dag med Sortemosen, hvor de kan afhente deres dokumenter,, og resten markulerer bestyrelsen i marts.

3. Kredsmøde vedr. grøn omstilling

Mie deltager fra os

4. Væltede træer

Der ligger en del væltede træer som ikke blev medtaget efter fældningen på skrænten mod ring4. De skader ikke, men ser heller ikke specielt pæne ud. Beboere er velkomne til at kontakte bestyrelsen hvis der er interesse, så vi kan udpege hvilke det drejer sig om.

5. Status på opgaveliste

Status på opgaveliste. Herunder Ødelagt lampe

Der skal lægges fliser foran skraldeskur, og belægning er vildt glat, så der skal laves noget

andet.

Det går stadig fremad med opgavelisten. Check om der er kommet gang i det nye opgavesystem hos servicefunktionærer.

oprydning i cykelskure skal snart ske. Hvem står for det? Er det ejd.kontoret?

6. Ny facebook gruppe

Seddel skal lægges i beboernes postkasser, med en reklame for gruppen, samt en opfordring til at melde sig til frivillige opgaver og nabohjælp.

7. Godkendelse af haveændringer

Michael og Lene går en runde i haverne når lyset og foråret kommer. Vi noterer alle ændringer der er lavet, og får samstemt det med KAB, så vi er sikre på at alt der skal godkendes er blevet det.

8. Blomsterkasser

Hækmosen flytter kasserne. Hvornår vides ikke.

9. Deltagelse på bestyrelsesmøder

stadig ingen beboere der har behov for at komme i starten af møderne

10. Sociale arrangementer

Hvis nogle af beboerne har lyst til at deltage i fastelavn, holder Føtex den vildeste dag i parkeringskælderen. Det er gratis, og der er både fastelavnsboller og tøndeslagning, men husk udklædning. OG CHECK AT DET IKKE ER AFLYST INDEN I TAGER DEROVER.

Øvrige arrangementer kommer der mere om senere på året.

11. Fjernelse af beplantning opad husmure. Ejd.kontoret skal sende brev ud til beboere og følge op på det bliver gjort.

Efeuen der blev fjernet på gavlen udfor nr 63, var så høj at vi ikke kunne få fjernet det øverste. Det vil ikke skade bygningen mere, men ser grimt ud. Ejd.kontoret må selv fjerne det sidste hvis det skal væk.

12. evt.

Vi vil have besøg af en brandinspektør (eller anden) der kan fortælle om vi har lov at sætte hegn foran visse huse, hvor der muligvis er for lidt plads til brandbiler, hvis der tages mere plads.

Vi vil lave en velkomstbesked til de nye beboere, og f.eks. lave en lille rundvisning af lokaler mv.

Næste bestyrelsesmøde er d. 14. februar kl. 19 i aktivitetshuset.

mvh. bestyrelsen Hyldemosen

Referat af bestyrelsesmøde 24.11.2022

Deltagere: Michael, Mie, Renata, Helle, Charlotte, Lene

Afbud: Henrik, Denis

Dagsorden

1. Sø

2. Containerplads

3. Nedgravet affald

4. Status på træfældning

5. Status på opgaveliste

6. Ny facebook gruppe

7. Godkendelse af haveændringer

8. evt.

 

1. Sø

HOFOR har jobbet med at få renset søen (mod Shell-tanken). De er gået så småt i gang, men vil i starten af 2023 gå i gang med den store rensning og fjernelse af mange tons slam (ca. 1 meter i bunden af søen).

2. Containerplads

Containerpladsen bliver endelig renoveret. Der er arbejde i gang med at måle op og planlægge det sidste, men til februar skulle gården gerne begynde at se fin ud.

Containergården vil blive udvidet, så der er mere plads.

3. Nedgravet affald

KAB kommer ud med en mand der vil kigge på mulighed for nedgravet affaldsløsning. Dette sker i februar. Hvis vi ender med at få nedgravet løsning, vil vi stadig beholde vores glas/papir/metal containere, mens dem fra affaldsskurene til restaffald, pap og madrester, nedlægges og nedgraves i stedet. Der vil komme mere når vi ved mere.

4. Status på træfældning

Efter flere års hårdt arbejde, er vi endelig kommet igennem med vores træbeskæringer og fældninger.

Buskads og træer er blevet fjernet på skråningen mod Ring4. Det vil afhjælpe væltede træer her i vinter, og forhåbentlig fremover. Der vil i fremtiden blive holdt mere øje med træerne, så det ikke ender så galt igen. Til dem der bekymrer sig om lyden fra Ring4 og den tyndere træbestand, kan vi hilse og sige, at når bladene kommer tilbage, og buskadset vokser op igen, så bliver der både mere tillukket og mere stille.

Der har været spørgsmål til, hvorfor de 2 birketræer mod containergården fældes. De fældes fordi de står for tæt på huset. Beslutningen blev taget i samarbejde med en trækyndig og ved en markvandring med KAB tidligere på året.

Udover skrænten ved ring4, er der blevet fældet enkelte træer der stod for tæt på husene, eller var i færd med at ødelægge tage på enten skure eller vores huse. Heriblandt et æbletræ.

Vi har fået fjernet en efeu opad nr. 63, og det kan nu ses hvor meget efeu ødelægger mur og træværk, så derfor skal den slags beplantning selvfølgelig fjernes selvom den ser pæn ud.

5. Status på opgaveliste

Opgavelistens 50 punkter blev gennemgået. Træfældning er næsten ved at være færdig. Fredag fældes de sidste par træer og alt træ og rod fjernes.

Mange opgaver vedrørende de grønne områder er færdige, men vi har stadig nogle hængepartier vi skal følge op på. Det tager meget af vores tid, så det bliver rart at få det afsluttet.

Ca halvdelen af skurene i området er blevet malet, så der er stadig plads til forbedring. De sidste 47 skure håber vi bliver malet af beboerne til foråret.

For de beboere der skal fjerne beplantning i deres haver, vil der komme en seddel i postkassen. Ligeledes er der enkelte lamper der skal have fjernet beplantning. Også for dette kommer der en seddel i postkassen.

Godkendelser af haveændringer er også på opgavelisten, men tages op under punkt 7.

6. Ny facebook gruppe ”Hyldemosen Nabo til nabo”

Facebook gruppen er nu oppe og køre, og forhåbentlig får vi mange af jer som medlemmer. Det er en gruppe der kun er for Hyldemosen, til brug for nabohjælp af forskellig slags. Indtil videre er der ikke så meget indhold, men det kommer efterhånden som der dukker noget op der kan passe til en hjælp-hinanden-gruppe.

7. Godkendelse af haveændringer

Vi er i gang med en struktureret gennemgang af alle ændringer der er lavet i haver.

Når vi modtager nogle nye ansøgningsskemaer fra KAB, vil vi gå en runde og få lavet en liste over samtlige ændringer samt status på godkendelser, så vi kan gå styr på hvilke beboere der skal få søgt om godkendelse. Dette vil I høre nærmere om når vi starter.

8. Evt

Der kom ingen beboere i den første halve time, men der er nye chancer til næste år, hvis I har noget på hjerte.

Næste bestyrelsemøde er d. 16.januar kl. 19 i aktivitetshuset.

mvh. bestyrelsen Hyldemosen