Regler for at foretage ændringer i haverne
Der skal fortsat ansøges om at lave ændringer i haven og indendørs. Reglerne er en orientering om, hvad der generelt kan godkendes.
Det kan bemærkes, at de hidtil udførte ændringer i havestørrelsen ikke vil medføre huslejestigninger.
Beplantning, vedligeholdelse og ændringer af grønne arealer
Beboerne må plante små træer, buske og blomster i for- og baghaver.
Vedligeholdelsen af det plantede og græsslåning af disse arealer udføres af beboerne, med følgende opdeling:
- I blokke med forhaver og lave træhegn, skal beboerne vedligeholde hele arealet inden for hegnet.
- Vedligeholdelsen af selve træhegnet udføres af beboeren, men maling til dette kan hentes på Ejendomskontoret.
- Beboeren kan anbringe en låge i forbindelse med træhegnet – udført i samme materialer, dimensioner og farve som træhegnet.
- I blokke med forhave uden træhegn, skal beboerne vedligeholde hele arealet mellem skel og frem til det flisebelagte fælles boligstræde.
- På havesiden vedligeholder beboerne som udgangspunkt et areal fra facaden og 6 m ud, medmindre der er foretaget en haveudvidelse, som afdelingsbestyrelsen har givet tilladelse til (se afsnittet om “haveudvidelse” nedenfor).
- På havesiden vedligeholder beboerne hækkene samt arealet inden for disse. Hækkene skal altid have en flugtvej, evt. med en låge.
- Mod fællesarealet må kun bruges levende hegn.
- Levende hegn eller træhegn mellem haverne og ud til fællesarealer må ikke overstige 1,8 m i højden.
- Det levende hegn skal klippes inden midten af juli.
- Ved uenighed mellem naboer vedrørende f.eks. skyggende træer afgør afdelingsbestyrelsen uenigheden.
- Haveaffald fjernes af den enkelte lejer.
Plankehegn og terrasser
- På havesiden må alle beboere opsætte plankehegn i et eller begge skel. Når særlige forhold gør sig gældende (f.eks. lysindfald fra biler, stor færdsel mm), kan afdelingsbestyrelsen efter skriftlig ansøgning give dispensation fra retningslinjerne. Udgift til etablering og vedligehold af plankehegn afholdes af beboeren selv.
- Plankehegn skal i farve og udseende svare til huset og bebyggelsens andre plankehegn.
- Hegn skal være vel vedligeholdt – og kan, når dette trods gentagne skriftlige henstillinger ikke er tilfældet, fjernes for beboerens egen regning.
- Skriftlig henstilling om vedligehold og evt. senere fjernelse af hegn, sker ved boligselskabet på foranledning af afdelingsbestyrelsen.
- Ved fraflytning skal et vel vedligeholdt hegn ikke nedtages, hvorfor vedligeholdelsen automatisk overgår til kommende beboer.
- Terrassebelægning kan bestå af fliser, træ sten eller græs. Alternativer skal ansøges skriftligt hos afdelingsbestyrelsen.
- Ved overdragelse af have til ny lejer, skal haven med minimum eksisterende terrasse, græsplæne og hæk.
Haveudvidelse
- På opfordring fra ansøger udleverer afdelingsbestyrelsen en tegning af det pågældende lejemål og de nærmeste omgivelser.
- Ansøgeren merkerer den ønskede udvidelse på tegningen.
- Hvis udvidelsen godkendes af afdelingsbestyrelsen, vedlægges originaltegningen huslejesage n og en kopi udleveres til beboeren.
- Udvidelsen bekostes af beboeren selv.
- En godkendt udvidelse kan ikke kræves tilbageført ved fraflytning.