Referat af møde i afdelingsbestyrelsen onsdag d. 2/3 2011

Dagsorden:

  1. Bemærkninger til og godkendelse af referater fra 10.1 + 19.1.2011
  2. Sidste nyt om Ottos forslag til støjdæmpning og regler for F og A huset
  3. Nyt om Genvex-projektet
  4. Forklaring på hvorfor udgifter til nye fyr er taget ud af langtidsplanen for vedligeholdelse
  5. Evt

Til stede: Otto, Ole, Peter og Astrid
Referent: Astrid

Referat:

Peter flytter snart fra Hyldemosen og stopper af den grund desværre som medlem i afdelingsbestyrelsen. 

  1. Bestyrelsen skal godkende referater og kan komme med bemærkninger til disse.
    Ole vil komme med forslag til forretningsorden (standardvedtægter foreslået af boligorganisationen)
    Næste gang vil vi tage en principiel diskussion om afdelingsmødet skal tage stilling til om bestyrelsen skal tillade fremtidige haveudvidelser.
    Med disse bemærkninger blev referaterne godkendt 
  2. Otto havde forskellige løsningsforslag til forskellige priser. Vi gav grønt lys til, at han kan gå videre med en løsning, der sætter en begrænsning for lydniveauet, som sættes yderligere ned ved midnat.
    Det skal tydeligt fremgå af den aftale man indgår om leje af fælleshuset, at det ikke er tilladt selv at medbringe musikanlæg.
    Otte mener, det optimale er en løsning med fire højttalere (der koster 1000 kr./stk), men vi prøver i første omgang med to, og ser hvordan det virker.
    Otto forventer denne løsning kommer til at koste i omegnen af 6000 kr. inkl. Ipod, radio, CD-afspiller og PC-indgang. 
  3. Vi havde håbet på at kunne få Mogens West Andersen til at kigge forbi og komme med opklarende information om Genvex-anlægget fordi han alligevel skulle til et andet møde i nærheden. Dette var desværre aflyst. Otto mente, det var muligt at lave en anden aftale mandag d. 7/3 kl. 18.00. Han undersøger muligheden, og giver os besked. 
  4. Fyrene er tilsyneladende med i planen igen. 
  5. Ole arbejder stadig på et læserbrev vedrørende ændringerne ved krydset ved O4
Download som PDF