Deltagere: Michael, Denis, Henrik, Lene
Afbud: Renata, Charlotte, Mie
Der skal afholdes møde for at beslutte hvad der skal ske med søen og området d. 4.september. Mere om dette senere. Men … søen er nu renset, og vi venter nu bare på at få fjernet alt slammet (som lige nu ligger indlejret i den kæmpe pude).
Der er røget et par frugttræer i stormen, men heldigvis havde vi fået beskåret det meste i området, så vi slap for yderligere uheld.
Containerpladsen er ved at være færdig, så det bliver rart at få orden i den del af byggeriet.
Der afholdes afdelingsmøde d. 12. september, så husk at indsende forslag i god tid.
Der er rundtur for nye beboere d. 27. september. Vi mødes ved fælleshuset nr 46 kl. 19
Vi har haft fælles havedag, Det var en super hyggelig dag. Der blev malet skure og ordnet hække i lange baner. Og selvfølgelig spist pizza og småkager.
Vi har bedt ejd.kontoret om boligstatus/fotodokumentation ved indflytning, så vi ved fraflytninger ved hvem der hæfter for hvad.
Vi mangler stadig at få kontaktet de beboerne der skal have godkendelser. Det gør vi noget ved hurtigst muligt. Vi skal have talt med KAB for at fastlægge kravene til ansøgningerne samt finde ud af hvad der behøver en godkendelse. Men husk hvis du lægger terrasse, fliser eller andet, vil vi rigtig gerne have det at vide, så vi ved hvad der skal godkendes.
Der er plantet sommerfuglebuske, japansk kirsebærtræ, vilde blomster og clematis. Det fortsættes til området er pænt. Der er kommet meget mere dyreliv som bier, sommerfugle, vinbjergsnegle, tudser og frøer.
Det er flot at så mange har fået malet deres skure, men der er desværre et par hængepartier, og man kan stadig få maling på ejd.kontoret.
Næste bestyrelsesmøde er d. 14.september kl. 19 i aktivitetshuset.
mvh. bestyrelsen Hyldemosen
Download som PDF