Deltagere: Michael, Mie, Renata, Helle, Charlotte, Lene
Afbud: Henrik, Denis
Dagsorden
1. Sø
2. Containerplads
3. Nedgravet affald
4. Status på træfældning
5. Status på opgaveliste
6. Ny facebook gruppe
7. Godkendelse af haveændringer
8. evt.
1. Sø
HOFOR har jobbet med at få renset søen (mod Shell-tanken). De er gået så småt i gang, men vil i starten af 2023 gå i gang med den store rensning og fjernelse af mange tons slam (ca. 1 meter i bunden af søen).
2. Containerplads
Containerpladsen bliver endelig renoveret. Der er arbejde i gang med at måle op og planlægge det sidste, men til februar skulle gården gerne begynde at se fin ud.
Containergården vil blive udvidet, så der er mere plads.
3. Nedgravet affald
KAB kommer ud med en mand der vil kigge på mulighed for nedgravet affaldsløsning. Dette sker i februar. Hvis vi ender med at få nedgravet løsning, vil vi stadig beholde vores glas/papir/metal containere, mens dem fra affaldsskurene til restaffald, pap og madrester, nedlægges og nedgraves i stedet. Der vil komme mere når vi ved mere.
4. Status på træfældning
Efter flere års hårdt arbejde, er vi endelig kommet igennem med vores træbeskæringer og fældninger.
Buskads og træer er blevet fjernet på skråningen mod Ring4. Det vil afhjælpe væltede træer her i vinter, og forhåbentlig fremover. Der vil i fremtiden blive holdt mere øje med træerne, så det ikke ender så galt igen. Til dem der bekymrer sig om lyden fra Ring4 og den tyndere træbestand, kan vi hilse og sige, at når bladene kommer tilbage, og buskadset vokser op igen, så bliver der både mere tillukket og mere stille.
Der har været spørgsmål til, hvorfor de 2 birketræer mod containergården fældes. De fældes fordi de står for tæt på huset. Beslutningen blev taget i samarbejde med en trækyndig og ved en markvandring med KAB tidligere på året.
Udover skrænten ved ring4, er der blevet fældet enkelte træer der stod for tæt på husene, eller var i færd med at ødelægge tage på enten skure eller vores huse. Heriblandt et æbletræ.
Vi har fået fjernet en efeu opad nr. 63, og det kan nu ses hvor meget efeu ødelægger mur og træværk, så derfor skal den slags beplantning selvfølgelig fjernes selvom den ser pæn ud.
5. Status på opgaveliste
Opgavelistens 50 punkter blev gennemgået. Træfældning er næsten ved at være færdig. Fredag fældes de sidste par træer og alt træ og rod fjernes.
Mange opgaver vedrørende de grønne områder er færdige, men vi har stadig nogle hængepartier vi skal følge op på. Det tager meget af vores tid, så det bliver rart at få det afsluttet.
Ca halvdelen af skurene i området er blevet malet, så der er stadig plads til forbedring. De sidste 47 skure håber vi bliver malet af beboerne til foråret.
For de beboere der skal fjerne beplantning i deres haver, vil der komme en seddel i postkassen. Ligeledes er der enkelte lamper der skal have fjernet beplantning. Også for dette kommer der en seddel i postkassen.
Godkendelser af haveændringer er også på opgavelisten, men tages op under punkt 7.
6. Ny facebook gruppe ”Hyldemosen Nabo til nabo”
Facebook gruppen er nu oppe og køre, og forhåbentlig får vi mange af jer som medlemmer. Det er en gruppe der kun er for Hyldemosen, til brug for nabohjælp af forskellig slags. Indtil videre er der ikke så meget indhold, men det kommer efterhånden som der dukker noget op der kan passe til en hjælp-hinanden-gruppe.
7. Godkendelse af haveændringer
Vi er i gang med en struktureret gennemgang af alle ændringer der er lavet i haver.
Når vi modtager nogle nye ansøgningsskemaer fra KAB, vil vi gå en runde og få lavet en liste over samtlige ændringer samt status på godkendelser, så vi kan gå styr på hvilke beboere der skal få søgt om godkendelse. Dette vil I høre nærmere om når vi starter.
8. Evt
Der kom ingen beboere i den første halve time, men der er nye chancer til næste år, hvis I har noget på hjerte.
Næste bestyrelsemøde er d. 16.januar kl. 19 i aktivitetshuset.
mvh. bestyrelsen Hyldemosen
Download som PDF