Året der gik september 2021-september 2022
Hvad er der sket af fornyelser I vores bebyggelse:
Lamperne er endelig blevet sat op. Det holdt hårdt at finde en elektriker til formålet, men nu er de oppe og klar til de mørke aftener.
Hækkene omkring p-pladserne er klippet ned, så vi kan bedre kan holde øje med hærværk, og ikke mindst se om der kommer forbipasserende inden vi bakker ud fra pladserne. Renata rendte rundt og sprayede hvide streger på hækkene, og vores grønne mænd fik det hele klippet ned på en dag. Det pynter så meget.
Terrassebrædderne er udskiftet, så der igen er hyggeligt at sidde, og især terrassen ved siden af fælleshuset nr. 46 er blevet toptunet ved hjælp af Thorbjørns frivillige arbejde. Der er malet stakit og gulvbrædderne er blevet behandlet. Det er SÅ flot.
Advarselstrekant malet ved udgangen/indgangen til Hyldemosen
Og endelig bliver søen renset op. Bodil har kæmpet en årrække, og nu sker der endelig noget.
Og forhåbentlig er der mere på vej, men det vil jeg overlade til driftens beretning. Vi har en liste over opgaver vi har ønsket udført, og håber den er afkrydset og færdig inden årets udgang.
Ting der IKKE blev gjort:
Containerpladsen er desværre stadig som containerpladsen er. Nedslidt og klar til udskiftnng. Steven fra driften vil kunne fortælle mere om status.
Galleriskinnerne som skulle bestilles og opsættes I aktivitetshuset er ikke blevet bestilt. Dette er alene mit ansvar, da jeg ikke troede vi havde pengene, men det har vist sig, at der er plads på budgettet for den slags, så det skal jeg nok sørge for meget snart.
Og selvfølgelig har vi listen over opgaver der er udestående som nævnt ovenfor. Det drejer sig om alt fra træfældning til reparationer af diverse hegn mm.
Meget bekymrende er træerne ud mod ring-4 nu hvor efteråret nærmer sig, men håbet er lysegrønt
Nye tiltag:
Mette er igang med at oprette en facebookgruppe KUN for Hyldemosen. Denne gruppe har til formål at finde hjælpere til diverse handyman opgaver. Tak for det Mette.
Da vores gårdmænd eller servicefunktionærer som de hedder nu, ikke er håndværkere, og ikke må tage arbejdet fra tømrer, murer, maler osv, har vi besluttet at tage de opgaver vi kan på beboernes skuldre af frivillighedens vej. Det må vi nemlig gerne ved mindre opgaver. Påfyldning af vand på gasfyr, en løs liste, et knækket håndtag, en busk der skal beskæres, og vores skure der skal males.
Eksempler på disse opgaver, er de flotte skure som Mie har malet I bunden af Hyldemosen. Det er super dejligt at der er nogen der har lyst til at give en hånd og spare os alle for en udgift.
Det andet eksempel er selvfølgelig Thorbjørns arbejde med udsigtsterrassen. Rigtig rigtig flot.
Og et helt tredie eksempel er Mette arbejde med facebook-gruppen. Det vil gøre det meget lettere at få et overblik over hvem der er I knibe og hvem der vil hjælpe. Super godt.
Sociale arrangementer
Vores sommerfest sidste år blev en anelse dyrere end planlagt, så vi sprang den elegant over I år, men håber så at vende tilbage næste år med lidt flere beboerarrangementer,
Havedagen var igen I år vildt hyggelig, men desværre var der ikke så mange som håbet. Vi vil forsøge at reklamere bedre næste gang. Ihvertfald fik vi ordnet en masse haver, og hjalp hinanden så godt vi kunne.
Hækmosen har inviteret alle os beboere til at deltage I deres 1.mandag I måneden hyggemøde som foregår I Hækmosens festhus (over ejendomskontoret) kl. 19.
Så mød op og få en snak med nogen du kender eller ikke kender. Uanset hvad er det en rigtig god ide, Så tak til Hækmosen for det.
Ellers har bestyrelsen deltaget I alverdens møder både internt og på tværs af bebyggelser sammen med Hæk1, Hæk2 og Sortemosen, og vi forsøger at få forskellige samarbejder op imellem os.
Til mosemøder og driftmøder deltager Michael og jeg. Org.bestyrelsen deltager jeg i, til Repr.mødet deltager Denis, Michael, Mie og jeg.
Som en del samarbejdet med hæk1/2 har vi idag fået Connie Mankov fra Hæk1 som referent. Vi har aftalt at stille op til hinandens afdelingsmøder, så vi altid har en referent. Jeg får så fornøjelsen hos Hæk1 om et par uger.
Michael og jeg deltog tidligere på året ved Hæk1’s afdelingsmøde, og det er faktisk meget givende at høre og se hvordan andre afdelinger har det.
Den kedeligste del af året er nok stigningen på vores El og Gas.
Maria fra Hæk2 deltager I en gruppe af kommune, KAB og andre bebyggelser. Hun deltager også på vegne af Hyldemosen. Her har hun arbejdet hårdt for at få fremskyndet udrulningen af fjernvarme, og gør det stadig. Der er desværre ingen lyn-løsning på sagen.
Jeg har lavet en lille husstandsudregning for mit hus med mig og min voksne søn. Vi har et årsforbrug på ca 1100 m3
Jeg har aflæst gasmåler dagligt flere gange, og kan fortælle at sommerperioden koster os 1 m3/dag. men vinterhalvåret vil koste ca. 5 m3/dag. Så det er ikke et hurtigt brusebad der tager livet af økonomien, det er varmen til vinter.
Og så en opfordring:
Vi har problemer med beboere der kører spritkørsel, og det vil være rigtig rart, hvis vi alle tager affære når vi ser den slags. Det er absolut IKKE I orden. Hvis beboeren ikke kan forstå en advarsel, må der politi på.
Og med disse opmuntrende ord, vil jeg bare sige tak for I år, og tak til resten af bestyrelsen for mange gode møder I årets løb. Humøret er altid højt heldigvis.
Bestyrelsen består (inden mødet ihvertfald) af
Michael Bøtker
Denis Altin
Mette Bidstrup
Helle Devald
Mie Troelsgaard Pedersen
Renata Schultz Bøtker
Lene Maj
Glæder mig til et nyt godt år
Lene Maj 🙂
Download som PDF