Referat af afdelingsbestyrelsesmøde mandag den 2/3 2015

Af Denis

Til stede: Marlene, Jan, Gitte (indtil midt i punkt 6), Ole, Astrid

Afbud fra Angelina

  1. Valg af ordstyrer og referent

o  Ordstyrer: Jan ; Referent: Astrid

  1. Godkendelse af referat

o   OK

  1. Nyt fra ejendomskontoret

o   Der er fundet 2 stk. nøgler til køkkenskabet i fælleslokalet. Ole har fået den ene og kontoret beholder den anden

o   Der er givet skriftligt afslag på opførelse af skur

o   Der er sat sorteringsskilte på materielgård og affaldsrum

o   Hvis en trillebør er punkteret kan beboeren sætte den ved materielgården HY 1, så skal vi nok lappe den

o   Lysføleren på gavlen v. HY 47 til udendørsbelysningen er blevet justeret lidt. Om det har virket vil Ole holde øje med

o   Asfalten der blev lagt på parkeringspladsen i sommers for at lede regnvand til brønd, som ikke virkede efter hensigten, bliver oprettet af HRH når vejret bliver bedre. Vi går ud fra, at det ikke er noget, som vi skal betale!

o   Der er indhentet og modtaget tilbud på lægning af nyt data kabel fra HRH. Vi afventer stadigt tilbud fra YouSee

o   Vi har haft en del nedbrud på vores traktorer. En oliekøler er utæt, et gaskabel er knækket og en starter er ved at stå af så det bakser vi lidt med

o   Der er en enkelt fraflytning

  1. To-do-listen

o   Se ovenstående

  1. Behandling af indkomne henvendelser bl.a. fra beboere

o   Henvendelse om plankeværk: Gitte orienterer beboeren

  1. Siden sidst: Orientering fra diverse udvalg, kurser og møder

o   Mosemødet. Diskussion af forløbet, og hvad vi ønsker for fremtiden. Hvordan kommer vi videre?

  • Vi mener, at Mosemødet skal arbejde videre med det, som det arbejder med, hvis vi ikke diskuterer fordelingsnøgle. Den nuværende fordelingsnøgle er gældende lige nu.
  • Astrid kontakter LLO for hjælp sammen med Tobias fra Sortemosen. De forsøger at få input til, hvad det vil koste at opløse driftsfællesskabet

o   Kattelauget: Angelina er syg, så vi afventer nyt senere

  1. Fremad (hvad sker inden næste gang eller i fremtiden)

o   Møde om utilfredshed

  • Vi foreslår Jan at bruge vores næste bestyrelsesmøde til dette. De punkter, der skulle have været behandlet, tager vi i stedet i forbindelse med havevandringen

o   Aftale datoer for budget- og regnskabsmøder

  • Astrid forsøger at finde en dato, hvor Henrik, Henning og så mange som muligt fra vores AB kan komme

o   Weekendkonference; hvem blev tilmeldt?

  • Vist kun Gitte

o   Andre kursusønsker

  • Punktet udgået (da Angelina er syg og hun er den eneste, der er interesseret)

o   Tilmelding til boligpolitisk konference på Christiansborg; sidste frist 16/3

  • De bestyrelsesmedlemmer, der er interesseret, siger det til Astrid, som tilmelder

o   Loppemarkedet

o   Legepladsudvalg

  1. Fortsættelse af punkter fra tidligere møder

o   Hjertestarter

  • fravalgt

o   Nøglesystem

  •  Vi går ind for Jens´ system med at skifte efterhånden ved fraflytning, og så genbruge cylinderne i spredt orden
  1. Eventuelt

o   Ole kontakter Martin for at finde en dato til havevandringen, som skal være inden budgetmødet i uge 19-20