Året der gik september 2022-september 2023
Hvad er der sket af fornyelser I vores bebyggelse:
Søen er blevet renset, og venter nu på den sidste del der handler om reetablering af området.
Der er samarbejde mellem HOFOR, KAB og Bestyrelserne I de 3 afdelinger, og vi er igang med at lave en plan for området. HOFOR betaler for reetableringen med træer, buske og niveauopdeling af den stejle skrænt. Vi bestemmer selv hvordan vi vil have det.
Dog kan de ikke etablere en sti hele vejen rundt. Den del kommer vi selv til at finde en løsning på.
Fældning og beskæring af høje træer på området, sparede os for en gyser under sidste storm. Her væltede de sidste 2 svage træer af sig selv.
Til de beboere der har ønsket yderligere beskæring langs hækmosen/hyldemosen, har vi fået tilsagn fra hækmosen om, at der må “opstammes”, så der kan slippe lys ind. Træerne må dog hverken fældes eller beskæres yderligere.
Vi har, og især grønt udvalg gjort et stort stykke arbejde for at få området pænt. Det har krævet ret meget tid sammen med ejendomskontoret, og er stadig meget tidskrævende at følge op på hele tiden. Det er en stor opgave at ændre arbejdsmoral og metoder hos en flok voksne mennesker. Sygdom har selvfølgelig også spillet en stor rolle. Der er plads til forbedring, og vi har stadig nogle ting på opgavelisten vi ønsker færdiggjort.
Der er kommet et dejligt stykke med vilde blomster langs åen, som forhåbentlig kan bliver endnu kønnere at se på næste sommer.
Containerpladsen er langt om længe færdiggjort, og så alligevel ikke. For øjeblikket ventes der på noget forstærkende materiale til siderne af gården.
Og så skete der lige en påkørsel af gården der fik ødelagt lidt.
Facebook gruppen vi fik oprettet sidste år, har ikke været den store succes, så medmindre der kommer flere medlemmer samt noget aktivitet, bliver den lukket igen.
Vi har været gennem samtlige for- og baghaver for at få en oversigt over hvad der er lavet siden byggeriets start. Grunden er at der mangler en masse godkendelser, og det skal vi have på plads da det er synd at fjerne en fin ny terrasse bare fordi den ikke nåede at blive godkendt.
Det har vist sig, at det ikke er nok at bestyrelsen godkender. Der skal søges hos KAB.
Så snart vi har fået på plads hvad der kan godkendes, og hvad der skal søges om, vil vi indkalde samtlige berørte beboere til et møde og hjælpe med ansøgningsskemaer, udfyldelse m.v.
På en vandring gennem området, blev jeg mødt af en kommentar “I er ikke særlige synlige”, og det blev jeg lidt trist over. Måske er vi ikke så synlige I gadebilledet, men vi bruger rigtig meget af vores fritid på at være synlige overfor ejendomskontor, beboere der har brug for hjælp, deltagelse I møder vedrørende området og meget andet. Så når I tænker synlighed, skal I måle det på hvordan området ser ud, og ikke på om I har set os.
Vi er måske på arbejde, til bestyrelsesmøde, møde I organisationsbestyrelsen, møde I repræsentantskabet, møde med alle Herlevs boligafdelinger, til driftmøder, til formandsmøder eller igang med tale med ejendomskontoret eller KAB. Hos en beboer der har brug for hjælp, igang med at tale med HOFOR om søen eller meget andet. Og måske sidder vi bare og spiser aftensmad med vores familier. Det er svært at vide. MEN .. vi er her og arbejder for at området fungerer som det skal.
Nye tiltag:
Der laves en rundtur for nye beboere, med en visning af de 2 huse samt en lille gennemgang af hjemmesider, udvalg m.v. Første gang bliver 27.september kl. 19. hvor vi mødes i nr. 46 (festhuset) Der bliver sat opslag op på skurene meget snart.
Sociale arrangementer
Havedagen var igen I år vildt hyggelig, med lidt flere deltagere end sidste år, så det var dejligt.
Vi fik malet skure, klippet hækket, fjernet ukrudt og meget mere, men vigtigst af alt hygget os sammen.
Sommerfesten sprang vi over I år, men vi håber at kunne stable en ny på benene I 2024 sammen med endnu et loppemarked.
Den dyre tid med gas og el vi gennemgik sidste år, er heldigvis slut. Eller forhåbentlig slut. Og de fleste fik nogle penge tilbage der kunne forsøde foråret lidt.
Henrik var rundt og hjælpe med indstilling af gasfyr, hvilket forhåbentlig sparede beboerne for lidt udgifter.
Der er endnu ikke kommet nyt om udlægning af fjernevarme I området, men der foregår stadig et arbejde med kommune, KAB, Hyldemosen, Hækmosen og andre.
Husk der altid er åbent for besøg til vores bestyrelsesmøder den første halve time. Vi har kun haft 2 besøg I løbet af året, så der er masser af ledige pladser.
Tak for I år, og tak til resten af bestyrelsen for mange gode møder I årets løb.
Bestyrelsen består (inden mødet ihvertfald) af
Michael Bøtker BM
Denis Altin BM
Mie Troelsgaard Pedersen BM
Renata Schultz Bøtker S
Charlotte Mortensen S
Henrik BM
Lene Maj BM
Glæder mig til et nyt godt år
Lene Maj
Download som PDF