Referat af afdelingsbestyrelsesmøde mandag den 4/5 2015
Dagsorden og referat:
Til stede: Jan, Jens, Angelina, Ole, Marlene, Astrid
- Valg af ordstyrer og referent
Ordstyrer=Jan Referent=Astrid
- Godkendelse af referat
OK
- Nyt fra ejendomskontoret
- Kablet og YouSee. Mailen fra Martin er videresendt
Der er ikke noget at gøre ved det. Vi ser frem til, at det bliver lavet næste år
- Behandling af indkomne henvendelser bl.a. fra beboere
—
- To-do-listen . Måske burde noget af det fra havevandringen skrives ind i to-do? (Jeg har indsat mit lille referat nederst)
Vi gennemgik ikke listen, men det lille referat fra havevandringen.
Planteplanen bliver tidligst et sommerferieprojekt
- Siden sidst: Orientering fra diverse udvalg, kurser og møder
- Regnskabsmøde. Kort orientering fra dem, der deltog
Alle var til stede fra regnskabsmødet. Ingen bemærkninger. Et overskud på 28 000 kr. i forhold til budgettet. Stort underskud på renholdelse og overskud på ejendomsskat fx
- Notat om genberegning af rentesikring m.v. i Sortemosen (Kun kort debat. Vi kan så vidt jeg kan se ikke gøre noget ved det. Det angår boligselskabet og ikke afdelingen direkte)
Det er ikke noget, der har indflydelse på vores afdeling, og det er heller ikke noget, som vi har indflydelse på
- Referat af møde med kommunen (Anita) om affaldssortering (jeg håber, at Ole deltager i mødet og kan referere)
Ole og Astrid gennemgik den foreløbige plan, og der var god tilslutning til den:
Ved hver sti bliver der placeret kuber omtrent ved siden af affaldsskurene.
Det bliver på de områder, hvor der nu er skærver; bort set fra ved den første gård, der bliver kuberne sat op på græsset foran børnehaven.
Kommunen sørger for at der bliver lagt fliser, så man kan gå på begge sider af kuberne.
Kuberne skal være til glas, til plast, til småt metal (dåser) og til papir. I den første og den sidste gård bliver der desuden kuber til glas (dette har vi fravalgt ved den midterste sti pga. støjgener)
Desuden bliver der sat en grøn container til pap op i hvert skraldeskur
Astrid giver Anita fra kommunen besked
- Legepladserne. Hvordan går det; hvad sker; er der udfordringer?
Da lejehuset alligevel er midlertidigt flyttet, kan det lige så godt blive placeret med lidt større afstand til flisearealerne. Marlene giver entreprenøren besked
- Kattelaug. Noget nyt?
–
- Fremad (hvad sker inden næste gang eller i fremtiden)
- Skal vi have sommerafslutning til næste AB-møde. Vi fik ikke de sædvanlige smørrebrød efter havevandringen. Skal vi have smørrebrød næste gang?
Ole køber smørrebrød, Angelina køber drikkevarer. Husk at give Ole besked, om du kan komme
- Eventuelt
På et af de næste møder skal vi diskutere, hvordan vi forholder os til beboere, der ikke overholder reglerne for ændringer i haver/indendørs og den slags. Og vi skal have taget råderetskataloget op igen
Ole spørger Martin om han kan se, hvor skellet går mellem Hyldemosen og Hækmosen
Ole spørger Martin, om han fik skrevet ned, at der skal fældes træer i fællesarealet mellem nr. 38 og 40
Næste mødedatoer: 10/8, 1/9 og 7/10 (med mindre det er i efterårsferien)
Opfølgning på havevandring (referent=Astrid):
- Gitte vil i samarbejde med en gartner og Marlene lave et udkast til erstatningsbeplantning og en planteplan til hele vores grønne område generelt.
- Jeg er lidt i tvivl om, hvad der blev besluttet angående de høje birketræer ved nr. 47
Bortset fra det, har jeg noteret,
- at ”nogen” skal finde ud af, hvor skellet går mellem Hyldemosen og Hækmosen, og bestyrelsen skal beslutte eventuelt hegn mod Hækmosens parkeringsplads.
- at der skal plantes bøgehæk ved nordsiden og et par meter ned af vestsiden af træterrassen i den midterste gård. Hvis vi har penge til det, vil vi gerne bede Ejendomskontoret sørge for det.
- at der senere på året skal husstandsomdeles et brev om, at man skal klippe sin hæk og male sit hegn.
På havevandringen drøftede vi, hvem der har vedligeholdelsespligten. På http://hyldemosen.dk/praktisk-info/regler-for-at-foretage-aendringer-i-haverne/ står blandt andet:
I blokke med forhaver og lave træhegn, skal beboerne vedligeholde hele arealet inden for hegnet. Vedligeholdelsen af selve træhegnet udføres af beboeren, men maling til dette kan hentes på Ejendomskontoret. Og:
På havesiden må alle beboere opsætte plankehegn i et eller begge skel. Når særlige forhold gør sig gældende (f.eks. lysindfald fra biler, stor færdsel mm), kan afdelingsbestyrelsen efter skriftlig ansøgning give dispensation fra retningslinjerne. Udgift til etablering og vedligehold af plankehegn afholdes af beboeren selv og lidt længere nede i teksten:
Ved fraflytning skal et vel vedligeholdt hegn ikke nedtages, hvorfor vedligeholdelsen automatisk overgår til kommende beboer.
- at Martin vil undersøge muligheden for at få placeret containeren til småt brændbart sådan, at man nemt kan komme forbi til den næste container med pap. Du undersøger også, om I hellere ønsker, at havecontaineren er åben
Så talte vi om, at det vil være meget formålstjenligt, hvis vi kan komme med konkrete retningslinjer om hvilke typer belægning, der er tilladte, og hvad der skal tilbageføres ved fraflytning.
Vi skal have lavet et råderetskatalog, men i mellemtiden står der en del retningslinjer i husordenen og ”regler for at foretage ændringer i haverne”, som begge kan findes på hjemmesiden. (Fx dette: Der skal fortsat ansøges om at lave ændringer i haven og indendørs. Reglerne er en orientering om, hvad der generelt kan godkendes….Terrassebelægning kan bestå af fliser, træ sten eller græs. Alternativer skal ansøges skriftligt hos afdelingsbestyrelsen. Ved overdragelse af have til ny lejer, skal haven med minimum eksisterende terrasse, græsplæne og hæk.) Men vi skal forholde os til, om vi vil se gennem fingre med, at beboere ikke overholder dette, eller om vi skal være mere strikse, end vi har været hidtil.
Download som PDF