Selv hvis vi får varmevekslere, vil den luft, der blæses ind i lejlighederne, blive 2-3 grader køligere end stuetemperaturen. 
Hvis man fx plejer at have en stuetemperatur på 22o vil indblæsningsluften være 19o for at pumpen skal være effektiv. Dette er alligevel en meget mærkbar forbedring fra det nuværende (hvor vi får iskold luft blæst ind), og det vil betyde at vi undgår det meste af den kolde træk.
Hvis du er interesseret i at vide, hvorfor indblæsningsluften bliver koldere end stuetemperaturen, kan du læse videre herunder:

En varmevekslers temperaturvirkningsgrad er et udtryk for, hvor effektivt den udnytter energien i udsugningsluften. Der er flere ting, der påvirker virkningsgraden bl.a. typen af varmeveksler (om det er en krydsvarmeveksler, en rotorveksler osv.) og temperaturen ude og inde og hvilken temperatur, man ønsker indblæsningsluften skal have.

Varmeveksleren er mest energieffektiv, hvis der er nogen forskel i temperaturen på den luft, man suger ud og den man blæser ind.
For at forstå dette kan man tænke på, hvordan varme overføres fra en ting til en anden:
Jo højere temperaturforskellen mellem de to ting er, jo nemmere vil varmeoverførs-len ske. Når de to ting har næsten samme temperatur, vil varmeoverførslen være meget lille.
Derfor vil en varmeveksler også have højere virkningsgrad hvis man accepterer en vis temperaturforskel på udsugningsluften og indblæsningsluften. Så man bliver nødt til at lave en afvejning af hensynet til energiøkonomien og hensynet til komforten. For hvis indblæsningsluften er for kølig vil det opleves som ubehagelig træk. En  udsugningstemperatur (= rumtemperaturen) på fx 22o og en indblæsningstemperatur på 19o, vil give en god energiudnyttelse.

For at regne temperaturvirkningsgraden ud ser man på hvor meget varme, man skal man bruge for at varme friskluften op til den ønskede indblæsningstemperatur, og dette tal sætter man i forhold til, hvor meget varme, der er at bruge af; nemlig forskellen mellem temperaturen på udsugningsluften og temperaturen på friskluften.
Matematisk: hvor meget luften varmes op i forhold til forskellen mellem udsugningstemperaturen og friskufttemperaturen =  
temperaturindblæsning – temperaturfriskluft/temperaturudsugning – temperaturfriskluft